I København sprænger modstandsgruppen BOPA Dansk Rekylriffel Syndikat i luften den 22. juni 1944. Det er 16 dage efter De Allieredes landgang i Normandiet. Der er godt en måned til det mislykkede attentat på Hitler den 20. juli. At krigslykken er vendt for tyskerne, er evident. Besættelsesmagten i Danmark holder sig dog ikke fra at spise på Nimb og høre musik i Tivolis koncertsal. Disse to etablissementer står da heller ikke på den ødelæggelsesliste, som to håndgangne mænd blandt de danske nazister den 24. juni går efter, da de om natten med dynamit ødelægger Rutschebanen, Tavernaen, Glassalen og Arena. Men en ekstra ladning ved Rosengården tæt på Koncertsalen forårsager, at ilden springer over i musikkens prægtige mauriske palæ og tilintetgør hele bygningen, inklusive musikinstrumenter og uerstatteligt nodemateriale. Formålet, at straffe de forlystelsessyge danskere, resulterer i en musikhistorisk katastrofe. Den koster ingen menneskeliv. De to formastelige skydes på Bådsmandsstrædes Kaserne den 9. maj 1947. I andre sammenhænge har de slået 95 mennesker ihjel.

Den nye koncertsal, som vi kender den i dag, står færdig 12 år efter branden. Den er ikke et forsøg på at genskabe den østerlandske stemning, som nu kun stråler ud fra Nimb. Det lette, prunkløse bygningsværk minder om Tivolis oprindelige koncertsal, der dog var af en anderledes billig beskaffenhed.