Peter Laugesen er et af de medlemmer af Det Danske Akademi, der har undladt at udtale sig om Marianne Stidsen-affæren, såvel officielt som uofficielt. Han er desuden det Akademimedlem, Marianne Stidsen mest eksplicit har talt trash om i sine litteraturhistoriske skrifter (»trivialiteten tager over og tenderer mod ukritisk uldsokke- og bajerhygge«). Det er derfor svært ikke at lede efter spor på meningstilkendegivelse i Laugesens digtsamling, der bærer den italienske titel Traballante e postverbale (skælvende og postverbalt), fordi den er fremdigtet under et ophold i Rom. Som her enlinjeren på side 59: »De larmende krige på ordgyderpladsen.«

Og hvad med de to herligt sardoniske, smædedigteriske portrætter på side 48 og 49? Hvem kunne de ligne på en prik af personager, der evigt eller midlertidigt har passeret gennem baronessens havestue?: