Er islam mere krigerisk indstillet end kristendom? Sådan lyder et betændt diskussionsemne, som dukker op i medierne med jævne mellemrum. En nylig kronik fra Kristian Thulesen Dahl (DF) fastslog for eksempel, at »islam ikke er fredens religion«, og den efterfølgende debat var som sædvanlig ophedet. Men hvordan ser billedet ud, hvis man vender blikket mod de hellige skrifter selv? Hvor krigerisk er koranen sammenlignet med Bibelen?

I et forsøg på at svare på disse spørgsmål opfinder vi fluks en ny journalistisk genre: Den sammenlignende, kvantitative boganmeldelse. Hæng på, for nu skal der både læses og tælles!