Gusten Grippe vokser op i villabyen, en finsk liebhaverforstad. Som ung mand tager Gusten, søn af den eksperimenterende operasangerinde Angela Grippe, del i en grov gruppevoldtægt. Nathan Häggert, søn af Angelas bedste veninde, Annelise Häggert, fører an i forbrydelsen. Annelise Häggert er professor i økonomi. Hun har puklet og giftet sig til magt og zobelpels, men egentlig er hun vokset op på børnehjemmet Grawellska, villabyens other side of the tracks. Det samme er Sascha, ofret for gruppevoldtægten. Hun og Nathan er først kærester, men hun forlader ham, og hans »sårede maskulinitet« udmønter sig i vold. Hun bliver narkoman og dør ung. Flere år senere forelsker Gusten sig i Emmy, men ender med at tage hendes veninde Saga-Lill til elsker. Og disse to kvinder er i bund og grund langt mere optaget af hinanden end af deres mandlige mellemværende. Sådan er relationerne i Hvem slog bambi ihjel? Ambivalente, bundrådne og i glidende skred.

Musik spiller en markant rolle i Hvem slog bambi ihjel? Titlen er en sang af The Sex Pistols. Voldtægtsforbryderen og den, viser det sig, grumt svigtede søn Nathan har sit eget ledemotiv, en Prince-sang med den sigende titel »Sign o’ the Times«. Det samme har parret Gusten og Emmy, de er Just kids ligesom Patti Smith. Flere af karaktererne er på forskellig vis musikalsk engagerede. Og romanens struktur ligner fugaens, fortællerperspektiver veksler i et mønster af gentagelse og variation. Også på sætningsplanet vrimler det med musikalske mikro-referencer. Saschas familieforhold beskrives for eksempel sådan her: »Shoop shoop, i ens tøj, med solbriller, kys kys kys, armene om hinanden, MIN LILLE SKAT … Og i baggrunden også en far, på et tidspunkt, på et tidspunkt var det ægteskab måske godt.« Siden går Skønne-sild-symbiosen mellem mor og datter i stykker, og Sascha døber sin mor »Mammsen – estranged Mother, former Beauty Queen.«