Litteraturen som legetøj

Man kan se det storslåede helt nede på litteraturens atomare plan. Udsigelsesstrukturen – som det hedder med et flot, akademisk ord – i Jan Kjærstads nye roman, Mr. Woolf, er en af de sjældne. Romanen er nemlig skrevet i anden person ental. Man opdager det næsten ikke, fordi fortælleren fortæller om sig selv i så lange passager i jegform, altså første person ental, at man næsten glemmer rammen. Men hele romanen er reelt et interview med en forfatter, »Nina«, der skal skrive en biografi om fortælleren.

Mr. Woolf hedder egentlig William Abelson og har skrevet en ph.d. i teoretisk fysik, nærmere bestemt en afhandling om dark matter. Men han kører sur i det og beslutter sig for at lave noget helt andet, så han bliver barista på en lille, unik kaffebar, der kører ren arabica og jazzvinyl. Altså: mere dark matter. Og hvis man synes, det virker som en søgt lignelse, så bør man vide, at det er det skam også. For det her er jo Jan Kjærstad. Og det er kun begyndelsen.