Det er noget tid siden, jeg så Peter Thule Kristensen i virkeligheden. Men han ligner sig selv på skærmen. Af uransagelige grunde har vi altid den samme type trøje på, når vi mødes – også brillerne matcher. Jeg er dog lidt højere og ældre og grå­håret og ikke, som Peter, professor. »Arkitekter har bare en tendens til at klæde sig ens på,« griner han »og efter alle de digitale møder, jeg efterhånden har deltaget i her på Arkitekt­skolen, må jeg sige, at vi arkitekter også indretter os på samme måde derhjemme; hvide vægge og nogenlunde de samme møbler og lamper«.

Og så er samtalen på rette spor. For anledningen til vores skærmmøde handler om, hvordan det går med det private for tiden. Et essay, som Peter Thule Kristensen offentliggør i fagbladet Arkitekten i slutningen af maj, beskriver nemlig, hvordan statsmagten altid har grebet direkte ind i folks privatliv for at forhindre smittespredning under diverse epidemier, herunder den nuværende.