Om sporten trives i Mellemøsten, afhænger af perspektivet.

På den ene side kæmper den transkontinentale region – her en løselig betegnelse for landene ved Den Persiske Bugt og den sydøstligste del af Middelhavet – med lav folkelig deltagelse. Intet sted i verden dyrker færre mennesker organiseret idræt, og især kvinderne medvirker kun i marginalt omfang.