Da jeg var seks år gammel, var min far ansat på en snackbar ved et friluftsbassin ikke ret langt fra en af strandene uden for Tel Aviv. Hver morgen klokken halv seks gik han hjemmefra for at svømme to kilometer, tage et brusebad i omklædningsrummet forbeholdt medlemmerne og begynde på dagens arbejde. Han kom først hjem klokken ni om aftenen. Fjorten timer om dagen, syv dage om ugen gik tiden med at tømme kasser med sodavand, servere ristede sandwicher, brygge kaffe i skinnende glas og servere den ved baren over for svømmebassinet på Gordon Beach.

Mange år senere sagde min far ofte, at det havde været de bedste år i hans liv, og han huskede med glæde den salte brise, der blæste ind fra havet og i hans lunger blandede sig med duften af kaffe og de importerede cigaretter, han solgte i baren. Kaffe, cigaretter og havet var altid de tre ting, min far holdt allermest af.