Som indvandrer til København for snart mange år siden var en af de lokale særheder, man blev nødt til at lære, stednavnes særlige københavnske udtale. Det hedder naturligvis Amar og Gåttersgade, ikke A-ma-jer og Goothersgade, selv om stavemåderne antyder noget helt andet. Noget tilsvarende gælder Øster, Nørre og Vester Farimaxgade, der selvfølgelig staves »Farimagsgade« og betyder, at det er veje, hvor man (engang) formodedes at fare i mag, det vil sige i adstadigt tempo.

Den rappe udtale med x har mere hastværk. En særlig underlighed var de få veje, der af uvis grund havde fået en særlig definitivitet med tryk på sidste stavelse, for eksempel VodroffsVEJ og TagensVEJ, og en helt speciel nørrebro­udtale var BLÅgårdsgade, det første Å udtalt som i vandløbet å eller det isolerede adjektiv blå – ikke Blaagårdsgade som i blåsyre, hvad der på en måde ville være det mest logiske. Først senere lærte man, at det var, fordi her, længe før Den Sorte Firkant og endnu længere før »Loyal to Familia« indtog Blågårds Plads, lå i sin tid herregården Den Blå Gård, som den unge Christian 7. i 1760erne skænkede til sin druk­kammerat Conrad Holck, så udtalen stammer helt herfra.