Magisk socialrealisme. Rejsen går med globaliseringens tabere fra åndeverdenen, hvor Nigerias stamfædre hviler, til tyrkisk Cypern i Chigozie Obiomas Fuglenes gråd.
Chi mod globalisering
Ikke siden Orhan Pamuks Mit navn er rød, der fortælles af blandt andet en mønt, et lig og en farve, er jeg stødt på så sjov og besværlig en fortæller som »chiet« i nigerianske Chigozie Obiomas Fuglenes gråd. Romanen er Obiomas anden og blev ligesom debuten Vi var fiskere fra 2015 shortlistet til Booker-prisen.
Ifølge de nigerianske igboers mytologi er et chi en slags personlig skytsånd, der tager bo i sin vært ved undfangelsen og følger ham gennem livet. Efter værtens død vender chiet tilbage til åndeverdenen, hvor det aflægger rapport og hviler, indtil det bliver udkommanderet til en ny vært.
Del: