Da min mor for nylig overbragte mig nyheden om sin forestående pension, var det første, der dukkede op i mine tanker, en mørkeblå sovepose under et skrive­bord.

Det må have været i slutningen af 80erne, hendes chef gjorde kometkarriere i advokatverdenen, og som hans sekretær hang hun på. Han indtalte de juridiske udred­ninger på diktafon, hun skrev båndene ud og systematiserede til langt ud på natten, og under naboskrivebordet lå jeg og faldt i søvn til lyden af fingres klapren mod tasta­turet og den fodbetjente båndoptagers snurren.