Det sidste øjebliks begyndelse

Pesten, den senere såkaldt Gule Død, var navnet på den række af pandemier, der som havets bølger mod stranden skyllede hen over verden og menneskeheden i mere end to årtier i første halvdel af det 21. århundrede. Det var den uforudsete ouverture til det klimakollaps, som politikerne og de brede masser alle i løbet af århundredets første årtier havde frygtet eller indstillet sig på eller benægtet som fake news, og som da endelig også fra midten af århundredet og præcis som varslet af de såkaldte eksperter kom og overtog det arbejde, som ouverturen rytmisk havde påbegyndt med sin bølge efter bølge af pandemier, der samlet fik navnet Den Gule Død, fordi den første, den såkaldte SARS-CoV-2, i folkemunde corona­virussen, var udgået fra et såkaldt wet market i den kinesiske provins Wuhan, hvor man solgte alverdens vilde dyr som takeaway-food.

På markedet var både pattedyr, fjerkræ, fisk og krybdyr, alt fra ulve, slanger, skildpadder, rotter og marsvin til bævere, grævlinger, desmerdyr, indiske civetter og mange andre, men værst af alt de formodede to smittebærere flagermusen og skældyret.