Om morgenen den 9. april 1940 fik oberst Christian Lunn, der var chef for Holbæk Kaserne, besked fra krigsministeriet om, at tyskerne var gået i land på Langelinie. Lunn spurgte, hvorfor man ikke havde smidt dem i vandet? Svaret lød, at man forhandlede, og at Lunn i øvrigt skulle afvente nærmere ordrer. Den besked ignorerede han og beordrede i stedet kanonbatterierne under sin kommando opstillet, så de var klar til at give de uvelkomne gæster en varm velkomst. Det blev ikke til noget, og stemningen var dyster, da Lunn gik hen og skar linen på den store flagstang over, da han ikke kunne udholde tanken om, at en hagekorsfane snart skulle blafre over kasernen. Lunn trak sig dog ikke passivt tilbage og nøjedes med at forbande, at han ikke fik lov til at kæmpe. I stedet blev han snart involveret i etableringen af hemmelige våbendepoter, der skulle anvendes mod tyskerne.

Oberst Lunn er en af de skæbner, man kan læse om i Et Danmark i splid med sig selv, der handler om Holbæk Amt under Besættelsen. Bogen er forfattet af Dan Charlie Christensen, der er lektor emeritus fra Roskilde Universitet. Når udgivelsen er spændende for andre end dem, der kommer fra Holbæk Amt, skyldes det bogens problemstilling og forsøget på at gøre den lille, nærmest mikrohistoriske fremstilling til en stor fortælling om den tyske besættelse. Det er et originalt greb og er lykkedes ganske godt.