Af Claus Bødker, direktør, CruiseCopenhagen:
Weekendavisen lagde 3. april 2020 spalter til en voldsom kritik af hele krydstogtbranchen.
Under den tabloidagtige overskrift »Skattesvindler, slaveskib, smittebærer« fremkommer skribenten med en række påstande og udsagn, som i bedste fald er unøjagtige.
Jeg vil derfor forsøge at redegøre for nogle af de adskillige faktuelle fejl i artiklen og få en lidt mere rimelig balance i de forskellige udsagn.
Krydstogtbranchen, anfører artiklen, er nemlig den væsentligste årsag til spredningen af coronavirus. Glem alt om Wuhan og østrigske afterski-barer – hvis det ikke havde været for krydstogtskibe, så havde corona aldrig bredt sig.
Faktum er, at der på cirka ti ud af en samlet flåde på cirka 545 krydstogtskibe har været passagerer med coronavirus. Muligvis – jeg ved det ikke – har enkelte rederier ikke fulgt WHOs anbefalinger til punkt og prikke, men at mistænkeliggøre en hel branche, fordi få rederier ikke følger anbefalingerne, virker mærkværdigt.
Flere krydstogtrederier, eksempelvis P&O Cruises og Cunard, afleverer den mad, de har i overskud, til velgørende foreninger i England, mens Carnival Cruise Line tilbyder deres skibe som hospitalsskibe i hårdt ramte New York her under coronakrisen. Mange af de øvrige krydstogtrederier forsøger at få deres besætninger hjem ved at chartre fly til dem, så de kan gense deres familier. For ikke at nævne det kolossale hjælpearbejde, som hele krydstogtbranchen iværksatte efter de mange hurricanes i Caribien i 2017, hvor mange af indbyggerne var helt afhængige af krydstogtrederiernes hjælp. Og hvor indbyggerne er dybt afhængige af de turister, som krydstogtskibene bringer til øerne.
Virkeligheden er med andre ord ikke sort-hvid.
I artiklen føres et sandhedsvidne, nemlig 3Feren Morten Bach, som måske ikke overraskende mener, at arbejdsvilkårene i krydstogtbranchen ikke er i orden.
Han dokumenterer dette ved, at ét besætningsmedlem har været udsat for seksuel chikane. Hvert tilfælde af seksuel chikane er ét for meget og bør stoppes, før det starter. Men at generalisere en hel branche på baggrund af et enkelt eksempel synes lidt tyndt.
Lad os fortsætte med kritikken af arbejdsforholdene ombord på krydstogtskibe.
Morten Bach fra 3F udtaler, at »kontrakter bliver ikke overholdt, og der udbetales en lavere løn end lovet«. Med imponerende sans for god timing her i coronatiden, hvor de cirka 2.400 fuldtidsansatte i den danske krydstogtbranche er fyringstruede, kommer 3F med en påstand, som i den grad savner dokumentation.
Alle krydstogtrederier står til ansvar for de lokale myndigheder, som har 10-12 timer til at tjekke forholdene ombord på krydstogtskibene, og ikke fire til seks timer, som det fejlagtigt angives i artiklen.
Vi er alle interesserede i ordentlige arbejdsforhold på skibene, og heldigvis har Søfartsstyrelsen da heller ikke fundet overtrædelser af de arbejdsretlige vilkår, når de kontrollerer krydstogtskibene.
Lad os gå til kritikken af miljøforhold, som jo ikke er ny i krydstogtbranchen.
Den 1. januar 2015 blev indholdet af svovl i den olie, som skibene anvender, nedsat med 90 procent i hele Østersøregionen, så der må højst være 0,1 procent svovl i olien. Skibene anvender marinegasolie, alternativt har de et røgrensningsanlæg på skibet, som bringer svovlen ned under de 0,1 procent.
Søfartsstyrelsen har opsat såkaldte sniffere på Storebæltsbroen for at tage skibe, der forurener for meget. Indtil videre har cirka 20 skibe fået en bøde – ingen af dem har været krydstogtskibe. I øvrigt er svovlindholdet over Danmark i dag reduceret med 50 procent, end før denne lov trådte i kraft, hvilket vi alle naturligvis er tilfredse med.
Artiklen anfører, at »nogle dumper deres affald og kloakvand direkte i havet«. Igen fremgår det ikke helt, hvem »nogle« er, men det er næppe et krydstogtskib.
Under nogle betingelser er dette faktisk lovligt i dag (langt fra land og med høj hastighed), men alle kryds-togtrederierne i krydstogtrederiernes brancheforening, CLIA, der udgør 95 procent af alle skibe, går videre end lovgivningen. De har forpligtet sig til aldrig at udlede urenset kloakvand i havet. Krydstogtbranchen påtager sig dermed nogle vilkår, der er markant strammere end vilkårene i den gældende miljølovgivning.
Derudover vil det i de danske farvande og i Østersøen være forbudt for samtlige skibe at udlede selv renset affald i havet fra 2021.
Burde dette forhold ikke med i artiklen?
Til sidst er der beskrivelsen af krydstogtbranchen som skattesvindler.
Langt størstedelen af den globale handelsflåde på cirka 50.000 skibe sejler under et såkaldt bekvemmelighedsflag, blandt andet er A.P. Møller - Mærsks skibe ofte under bekvemmelighedsflag. Det er derfor helt normal praksis i den maritime industri at sejle under et andet lands flag.
Så må 3F jo starte en diskussion om, hvorvidt denne mulighed stadig skal være til stede, men dette er et helt andet og politisk spørgsmål. Men lad være med stigmatisere krydstogtbranchen for at anvende helt almindelige og lovlige regler.
CruiseCopenhagen, som er forankret i Wonderful Copenhagen, har beregnet, at krydstogtbranchen i Danmark repræsenterer en direkte omsætning på 1,25 milliarder kroner og beskæftiger cirka 2.400 fuldtidsansatte.
Den udvider sæsonen i sommerdestinationer som Skagen og Bornholm med anløb så tidligt som i april og så sent som oktober, og 30 procent af de krydstogtskibe, der besøger København, besøger også en anden dansk destination, så gæsterne kan lægge penge i landet to gange.
Et mere balanceret syn på denne branche må derfor være et rimeligt og fair ønske.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
Markus Bernsen svarer:
Claus Bødker bør måske genlæse artiklen fra 3. april, i hvert fald har enkelte unøjagtigheder sneget sig ind i hans gengivelse.
Artiklen hævder naturligvis ikke, at krydstogtskibe har været »den væsentligste årsag til spredningen af coronavirus«, som Bødker påstår.
Kritikken går på, at brugen af bekvemmelighedsflag og manglende efterlevelse af WHOs retningslinjer har været med til at sprede smitten – som har inficeret 20 krydstogtskibe og ikke ti, som Bødker skriver.
Endelig er det ikke Weekendavisen, der »fejlagtigt« og »tabloidagtigt« beretter om problemer med at inspicere skibene i de fire-seks timer, der er til rådighed i danske havne, men Søfartsstyrelsen, den øverste ansvarlige myndighed.
