Debat

Trump og Libak

Peter Porskjær, Esbjerg

Det er tit inspirerende at læse Anna Libaks artikler – fordi der anskues forskellige begivenheder fra anderledes vinkler. Og selvfølgelig er det sandt, at også Donald Trump nogle gange i pressen bliver tillagt noget, han ikke har sagt, men sidste uges artikel gør mere end det. Den siger, at de er lige gode om det – altså Trump og hans modstandere. Og her er det, at kæden hopper af.

Donald Trump er – om nogen – løgnens, fordrejelsernes og hadets store smittespreder i USA.

Længe inden han stillede op i politik, var han en af ophavsmændene til løgnen om, at Obama ikke var født i USA. Og som præsident bliver han flere gange dagligt taget i at lyve.

Hans personlige indsats i forhold til bekæmpelse af coronaepidemien var i lang tid katastrofal.

Hvorfor fik Libak ikke med, at han sammenlignede den med en almindelig influenza, at folk godt kunne gå på arbejde, hvis de var lidt sløje, at man nok kunne genåbne samfundet her til påske osv.

Eller at han har modarbejdet udbredelse af sygesikring til de fattigste millioner amerikanere. Han har opfordret delstaterne til at konkurrere om ressourcer i form af hjælpe- og værnemidler, der er mangel på. (Med det resultat at priserne har taget himmelflugt). De demokratiske guvernører, som har råbt »vagt i gevær«, har Trump hånet og svinet til.

Vægten af »fake news«, ønsketænkning og løgne tynger langt mere på Donald Trumps banehalvdel.

Det bærer Anna Libaks artikel bestemt ikke præg af.

Krydstogtsvanvid

Morten Bach, ITF-skibsinspektør Det Internationale Transportarbejderforbund, 3F

Det er med undren, man har kunnet konstatere, at Fredericia og Skagen havne helt grotesk og uansvarligt har ladet to store krydstogtskibe anløbe og fortøje i de respektive havne.

Skibene sejler under italiensk flag, med underlødige ejerforhold af selskaber fra USA, Panama og Tyskland!

Angiveligt skulle det være for at give plads til andre fartøjer i de tyske havne, at Fredericia Havn lod det ene af skibene m/s »AIDAmar« med 479 søfolk om bord anløbe havnen den 2. april. Det er en noget søgt undskyldning, da der påviseligt ikke mangler kajpladser i tyske havne!

Det andet skib m/s »AIDAcara« ankom til Skagen Havn søndag 5. april direkte fra Caribien, hvor det har landsat sine passagerer.

Det store spørgsmål er, hvorfor man netop har valgt danske havne, og hvilke ansvarlige danske myndigheder der har sagt god for, at skibe måtte lægge til kaj for oplægning? De danske grænser er lukkede, og det er forbudt at samles mere end ti personer.

Her tillader man to store krydstogtskibe med tilsammen 1000 besætningsmedlemmer at komme direkte til kaj, uden at de først er blevet behørigt undersøgt af karantænemyndighederne for evt. COVID-19-smitte blandt besætningsmedlemmerne. Man har nægtet besætningerne at gå i land, men kontakt med landpersonel undgår man ikke, idet skibene også skal have lavet reparationer.

Smitte om bord kan udløse katastrofale konsekvenser for en besætning, der lever så tæt og så sammenpresset, som man gør på disse skibe med to- og firemandskamre og dårlige opholdsfaciliteter til besætningerne.

Mon de ansvarlige danske myndigheder, der har givet tilladelse til skibenes anløb, har haft kontakt med sygehuse og hospitaler i lokalområderne, om disse i tilfælde af et udbrud af COVID-19 om bord ville være i stand til at håndtere en så stor sammenstuvning af smittede udenlandske søfolk?

Et andet problem er, hvem der kontrollerer besætningens velfærd og sundhedstilstand generelt, og om de internationale konventioner om hjemrejse, løn osv. bliver overholdt?

Man kan undre sig over, hvorfor rederiet ikke bare har lagt skibene op og fået besætningerne hjemsendt til deres respektive lande? Men dette ville være en stor udgift, og da krydstogtrederierne i forvejen regner deres underbetalte besætningsmedlemmer fra tredjeverdenslande meget lavt, vil de ikke have den udgift oveni, at skibene ikke tjener penge. Besætningerne har kontrakter på op til 12 måneder om bord.

Man kan med god grund mistænke, at de to danske havne har spekuleret i at tjene nogle hurtige penge ved at tilbyde skibene kajplads nu, da krydstogtskibsindustrien pga. coronaepidemien er helt i knæ.

Krydstogtturismen er i forvejen en fordækt, skrupelløs og betændt branche, som kun spekulerer i udnyttelse af billig arbejdskraft.

Vi har set adskillige eksempler på skibsredere, der går konkurs og efterlader deres skibe og besætninger i danske havne. Det sker forhåbentligt ikke her, men muligheden kan foreligge og er ikke langt borte i disse tider, hvor fremtiden for krydstogtturismen har meget dårlige udsigter!

Forhåbentlig vil de ansvarlige danske myndigheder pålægge det tyske rederi, at de på ansvarlig og sikker vis får besætningerne hjemsendt fra de to skibe, uanset hvad dette måtte indebære af udgifter og omkostninger. Hvis ikke må de to havne, der af kommercielle årsager har bragt besætningerne til Danmark, tage konsekvensen af deres handlinger og bære de udgifter, der måtte være i forbindelse med søfolkenes hjemsendelse.

Læs også sidste uges artikel: »Skatte­svindler, slaveskib, smittebærer«

Epicenter

Mark Seemann, forfatter, foredragsholder, programmør, cand.polit. Vesterbrogade 163, 4. tv., 1800 Frederiksberg C

Der var allerede før COVID-19-epidemien en tendens i danske og udenlandske medier til at bruge ordet epicentrum i stedet for centrum. I takt med virussens udbredelse synes også brugen af epicentrum at være eksponentielt stigende. Jeg formoder, at den lille forstavelse er et forsøg på at forstærke udtrykket.

Det er dog både sprogligt og matematisk noget vrøvl. Matematisk kan intet være nærmere, eller mere præcist i centrum, end netop centrum.

Sprogligt stammer ordet fra græsk, hvor epi har betydningen »oven på«. Det giver mening netop i seismologien, hvorfra epicentrum stammer. Centrum for et jordskælv er dybt nede i jorden. Epicentret er det punkt på jordens overflade, der er direkte »oven på centrum«. Altså epicentrum. Som altså netop ikke er centrum, men forskudt derfra.

Aktuelt kan man også fundere over ordet epidemi, som har samme forstavelse. Her kan man tolke det som »iblandt«, og demi som »folk«, så en epidemi er altså noget, der er udbredt blandt folk.

Den eksponentielt stigende brug af epicentrum ligner ganske rigtigt en epidemi. Lad os håbe, at den snart går over.

Selvstændige

Peter B. Fulton Eckardt, selvstændig massageterapeut Kastanievej 3, 3220 Tisvildeleje

Den 4. april efterlyste Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i P1-programmet Bagklog en hjælpepakke til de trængte selvstændige og små erhverv, sekunderet af Bjarne Corydon.

Jeg er enig i behovet for en håndsrækning både til næringslivet og hjemsendte lønarbejdere. Jeg er dog ikke enig med partiet Venstre og Dagbladet Børsens chefredaktør i, at den eneste eller blot den mest oplagt løsning er, at skatteyderne endnu en gang skal betale gildet.

I en tid, hvor borgernes indtægter skrumper, mens udgifterne løber uændret, må enten den ene eller den anden side af ligningen lempes, hvis tvangsauktioner og konkurser skal undgås. På indtægtssiden kan skatteyderne kompensere de hårdest ramte vha. bekostelige, tidskrævende og ineffektive bureaukratiske øvelser. Udgifterne derimod kan simpelt hen fjernes midlertidigt fra ligningen, hvis bankerne og kreditforeningerne udviste samme samfundssind som vi andre.

Netop finansinstitutioner nød godt af skatteydernes gavmildhed under finanskrisen. Det viste sig senere, at det store overskud, de høstede, mens vi andre holdt igen, ofte blev sendt til oversøiske skattely eller »investeret« i f.eks. hvidvask af sorte russiske penge i Estland. Netop i denne tid, hvor renten er lav, vil en udsættelse af betalingsfristen have en mindre betydning for udlånerne. Forlængelsen af et 30-års lån med et par måneder ville give et forbigående fald i løbende indtægter, men på længere sigt vil lånene blive genoptaget som normalt. Konkurser og tvangsauktioner ville blive undgået, til gavn for både bankerne og samfundet. De fleste selvstændige og løst ansatte boligejere vil kunne klare sig, hvis udgifterne blev lempet i en periode, så det kun var madvarer og lignende, de skulle tænke på.

Vi selvstændige udviser samfundssind ved at lukke vores virksomheder. Det ville klæde finansinstitutionerne og gøre meget for at genoprette deres moralske anseelse i befolkningen, hvis de udviste tilsvarende samfundssind.

Dette er debatindlæg og derfor alene udtryk for skribenternes holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk