På Center for Tekstilforskning får vi ofte henvendelser om tøj og tekstil. Det kan være hjælp til kostumer til en teateropsætning eller spørgsmål om arvestykker i skufferne. Forleden skrev den bygningsansvarlige for Københavns Universitet Søren Høffner til os om en stor opgave: om vi kunne hjælpe med at finde en tekstilkonservator til universitetets billedvævede tapeter?

Billedvævninger, eller vævning i gobelinteknik, har man kendt siden Oldtiden som en teknik, der ikke er bundet af vævningens faste, retvinklede struktur, men kan skabe alle former og dimensioner på en stram kæde­opsætning. De kaldes tapeter eller gobeliner, men det er egentlig forkert, for Les Gobelins var navnet på det kongelige væveri fra 1600-tallet i Paris. Gobeliner er dermed (som Champagne) et sted og varemærke, der er blevet til en almen betegnelse. På andre væveværksteder, som i Beauvais nord for Paris og i Flandern, arbejdede også højt specialiserede vævere, som kunne tage specialopgaver rundtomkring i Europa og producere tapetserier til et bredt marked af aristokratiske forbrugere.