Mandag aften bragte Berlingske en bemærkelsesværdig tekst af Kaspar Colling Nielsen, forfatteren, der er taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen. Den var mildest talt alarmerende. Konklusionen var, at kun statsministeren og Gud kan redde os fra ragnarok.

Fem dage tidligere havde Mette Frederiksen bragt landet i undtagelsestilstand og sagt, at »nu må vi holde sammen ved at holde afstand«, en lille retorisk perle af en oneliner, sandsynligvis skrevet af Anita Furu, der, når hun ikke skriver statsministertaler, skriver romaner.