Stine Bosse, Formand for Europabevægelsen,
Steffen Nørregaard, Formand for Europabevægelsen Vestjylland
Professor Marlene Wind har skrevet et kampskrift mod den stigende illiberalisme, populisme, nationalisme og isolationisme i Europa. Det er efter vores opfattelse et meget aktuelt og dybt alvorligt emne. Bogen udtrykker et sortsyn i den absolut pessimistiske ende, men den er et wakeupcall for politologer, politikere og for borgerne i sidste ende.
I Europabevægelsen mener vi, at bogen er læseværdig og yderst relevant, og at Kommissionen skal tage alvorligt fat på de krænkelser af EU-traktaten, som Polen og Ungarn udfører. Den liberale retsstat skal forsvares – og det med næb og kløer. Frihed, retsstaten og mangfoldigheden – også mangfoldigheden af forskellige synspunkter i den frie presse – bør ikke være principper, der står til forhandling. Marlene Winds bog er tiltrængt, fordi angrebet på EUs værdier fra EUs egne medlemslande, Polen og Ungarn, stille og roligt risikerer at gå i glemmebogen.
Anna Libak har i Weekendavisen nr. 9, 2020 (28. februar) anmeldt bogen – eller rettere sablet den ned. Det er uklart, om Anna Libak egentlig har skrevet en nøgtern anmeldelse eller et nationalkonservativt modsvar til Marlene Winds bog. Anmeldelsen virker som et personopgør, og vi nægter at tro, at Anna Libak som tidligere folketingskandidat for Venstre, Danmarks liberale parti, støtter den stærke nationalistiske populisme, som har ført til Brexit, og som anvendes meget talentfuldt i Ungarn og Polen.
En række spørgsmål melder sig.
Vil Anna Libak forsvare Orbán og Polen, der tilsidesætter alle grundlæggende rettigheder, bryder EU-traktaten, som de har underkastet sig ved indmeldelsen i EU?
Mener Anna Libak, at Montesquieus princip om statsmagtens tredeling ikke skal gælde i de central- og østeuropæiske medlemslande, selvom det er traktatstridigt? Hun har nogle forblommede vendinger om, ”at magthaverne i Polen og Ungarn misbruger deres solide flertal”, men hvad skal konsekvensen være for Polen og Ungarn?
Hvad ønsker Libak at gøre ved Polens angreb mod dommerstanden eller Ungarns angreb på pressefriheden og organisationer? Skal landene fratages stemmeret i Ministerrådet?
Det er dé vigtige spørgsmål, som Marlene Wind rejser. Og det er dé spørgsmål, som Libak behændigt danser uden om. Det er en ommer, Libak.
Det turde fremgå af Libaks anmeldelse, at hun også finder, at der er grund til bekymring over udviklingen i Ungarn og Polen:
»Hun [Marlene Wind] har helt ret i, at magthaverne i både Polen og Ungarn misbruger deres solide flertal til at indskrænke de checks and balances, som hører til et sundt demokrati«. Red.
