Natasja Saad nåede i sit 32-årige liv kun at udsendte et enkelt engelsksproget album, Release, i 2005. Det var en hæderlig reggaeudgivelse, sunget af én, der tydeligvis færdedes hjemmevant i genren. I 2007 befandt hun sig så på Jamaica, hvor hun skrækkeligt nok dræbtes i en bilulykke.

Kort tid efter ulykken udkom det dansksprogede I Danmark er jeg født, der virkelig brændte igennem, kunstnerisk som kommercielt. Ikke på grund af Natasjas skæbne, men fordi det var exceptionelt godt; ikke mindst sangen »Gi’ mig Danmark tilbage« vakte genklang med sit umisforståelige budskab.