Noget af det mest utrolige ved Den Kolde Krig var, at den var andet end en krig baseret på gensidige strategiske, efterretningsmæssige, økonomiske og politiske angreb. Der fandt også en kulturel krig sted – en global værdikamp, om man vil, hvor de helt store geo-aktører spiste kirsebær med hinanden. I dag kan det virke helt tegneserieagtigt, at man i ramme alvor sørgede for, at der kom jazz­musik ind i Sovjetunionen, eller at man sikrede, at kommunister blev konfronteret med moderne malerkunst.

Af indlysende grunde var også litteraturen en vigtig arena. Med sin sproglige form kommunikerer litteraturen kultur, historie, identitet. Og med deres såkaldte aksiologi – værdi­system – fremlægger alle romaner et tankesæt. Tænk, hvis man kunne styre den proces. Tænk, hvis man kunne fremme sin egen dagsorden. Og tænk, hvis man kunne hæmme sin modstanders.