Tegneserier og journalistik er et umage par. Journalistikken hylder nøgtern formidling af fakta; skribenten er helst usynlig i teksten. Tegneserien er derimod en åbenlyst subjektiv udtryksform. Tegnerens hånd og hans særlige blik på verden mærkes i hver eneste figur og miljø, hvert eneste håndtekstede ord. Alligevel er tegneseriejournalistik en genre i blomst. Ung, men livskraftig.

Hybriden kan groft dateres til starten af 1990erne, hvor amerikanske Joe Sacco tog til Palæstina og rapporterede tilbage i tegneserieform. Palestine tog afsæt i den amerikanske underground-tradition for hudløst ærlig selvbiografi, men tilsatte kildekritik, faktaformidling og casestudier. Det personlige engagement lyste ud af Saccos hektiske, tekstmættede sider. Palestine var en slags new journalism i tegneserieform.