Showdown. Etiopiens bedste løber, Kenenisa Bekele, udfordrer Kenyas maratonkonge, Eliud Kipchoge, der som den første nogensinde har løbet en maraton på under to timer. Historiens største maratonduel er under opsejling.
Giganternes møde
ADDIS ABABA. 2019 var året, hvor en magisk grænse blev krydset. Det skete i oktober, da kenyaneren Eliud Kipchoge som den første i verdenshistorien løb en maraton på under to timer. Siden er spekulationerne intensiveret: Hvornår skal han løbe direkte mod verdens nummer to, Kenenisa Bekele fra Etiopien? Netop de to befinder sig i en særklasse over alle andre som de to hurtigste maratonløbere nogensinde, men et maratonløb med begge atleter er endnu ikke set. Nu venter verden på kongeduellen mellem disciplinens giganter. Kenyas maratonkonge mod Etiopiens.
Drømmen kan meget vel blive virkelighed allerede i 2020, da både London Maraton i april, OL i august og Berlin Maraton i september er tre oplagte arenaer. Meget længere skal d’herrer heller ikke vente, for Kipchoge er 35, og Bekele 37.
Del: