Franz Kafka, der dør, da han er 40, er 34 og på sygeorlov hos sin søster Ottla, som driver et lille landbrug i landsbyen Zürau uden for Prag, da han vinteren 1917-18 skriver de fleste af de omtrent 200 små tekster, som nu genudgives i den danske litteraturhistoriker Uffe Hansens oversættelse fra 1999 med titlen Aforismer og andre efterladte skrifter.

I den tuberkuløst skrøbelige, men samtidig så glasklart skrivende østrigsk-tjekkisk-jødiske forsikringsembedsmands allermest ikoniske tekster, i fortællinger som »Dommen« og »Forvandlingen« og i romanen Processen, ser vi tilsyneladende tilpassede, men i virkeligheden psykisk dysfunktionelle, mareridtsplagede unge mænd fare vild i familiære og samfundsmæssige labyrinter. De dømmes til døden af deres fædre, forvandles til insekter eller ender i deres stædige forsøg på at bevise deres eksistentielle uskyld med netop at bevise deres skyld.