Volker Ullrich: Adolf Hitler. Die Jahre des Aufstiegs 1889-1939 + Die Jahre des Untergangs 1939-1945. 893 + 1083 sider. I alt 60 euro på amazon.de. S. Fischer Verlag.

Fik man den lidt usmagelige idé at erstatte de gammel­dags bil­kort med en serie om verdens værste masse­mordere, er både Mao, Pol Pot, Stalin og Hitler selv­skrevne til at få deres kontrafej repræsenteret i spillet. Lod man der­efter en gruppe gymnasie­elever give sig i kast med det sæl­somme kort­spil, ville de næppe umiddelbart gen­kende portræt­fotoet af de tre første, men med garanti kunne udpege Hitler med stor sikkerhed.