Essay. Torsdag i næste uge markerer 30-årsdagen for en uafsluttet krise: Rushdie-sagen. Fatwaen mod forfatteren til »De sataniske vers« har haft deprimerende stor betydning for eftertiden.
Khomeinis veto
Den 14. februar i 1989 fremsatte Irans ayatollah Khomeini over Radio Teheran en såkaldt fatwa, der dekreterede dødsstraf over forfatteren Salman Rushdie. Det tog afsæt i Rushdies roman The Satanic Verses, der var udkommet fem måneder før og allerede havde ført til protester blandt britiske muslimer med bogafbrændinger i en række byer. Anledningen skyldtes bogens mere eller mindre parodiske omgang med traditionelle fortællinger om Muhammeds liv. De færreste havde dog læst bogen, men protesterede på opfordring af præster – og som en del af en ny radikaliseringsbølge gjaldt det især yngre muslimer.
Mange muslimske lande forbød bogen. Den 12. februar var seks omkommet, og mere end 100 blevet kvæstet, da 10.000 demonstranter stormede det amerikanske kulturcenter i Islamabad, Pakistan, i protest mod romanen. Landet havde få år før, i 1986, indført dødsstraf for blasfemi – men trods den spektakulære demonstration skulle de ikke få lov at tage føringen i protesten.
Del: