»Kys mig i røven!« brølede Dag Solstad til nogle lige lovligt nidkære kritikere, der mente, at han stavede og satte kommaer som en brækket arm, og dermed vil den norske romans nestor nok blive husket for litteraturdebattens bedste oneliner i 2019. I hvert fald i Norge.

Det litteraturår, der nu lukker og slukker (og sukker), havde – helt efter planen – et herligt udbud af skænderier og skærmydsler. Ævl og kævl ilter jo i sig selv luften i det litterære miljø, men det meste af døgnets strid bliver på længere sigt nok kun husket af de implicerede. Fnidder og fjendskaber går i glemmebogen. Den er tyk.