Djævleblændt

En klassiker, siger det gamle ord, er en bog, alle kender, men ingen har læst. Med Goethes Faust er det måske i Danmark sådan, at ingen læser den, og færre kender den. Bør der overhovedet laves om på det forhold? Dét forvorpne spørgsmål rejser Forlaget Wunderbuchs pragtudgave af første del af Goethes klassiker. Med en nyoversættelse af Ejler Nyhavn, et forord af germanisten Søren R. Fauth, kongeniale tegningsdetaljer af Christian Lemmerz og den sædvanlige, høje Wunderbuch-kvalitet af papir, typografi og udstyr er der i hvert fald lagt op til en god, ny og sanseligt tilfredsstillende djævlepagt med Goethe.

Faust er, kunne man flabet sige, beretningen om en udbrændt og dog rastløs lektortype. Doktor Faust er dødtræt af sine knastørre bøger og føler, at alt, han giver de studerende, er pseudoviden. Han længes efter at mærke og erfare Livet i alle dets blodige og vilde aspekter og aner, at der måske eksisterer en eller anden art diffus Enhed bag det tilsyneladende kaos. Faust er desuden single and ready to mingle.