Diskrimination. Det skader vores arbejdsmarked, når vi lukker øjnene for racisme.

Racisme­benægtelse

Racisme­benægtelse

 

Af Roger Courage Matthisen, grundlægger af Courage Institute og fhv. medlem af Folketinget for Alternativet.

For nylig deltog jeg i DR2 Deadline for at debattere et indlæg i Jyllands-Posten, som havde påstanden, at strukturel racisme ikke er noget, der findes i Danmark; for dansken er ikke racist, og derfor skal eksempelvis mennesker med afrikansk baggrund ikke være så nærtagende med n-ordet og blackface.

Kunne man forestille sig, at en så dramatisk påstand blev mødt med bare en brøkdel af den statistik og viden, vi har på området? At vi – ligesom vi er begyndt at anerkende forskning og evidens i miljødebatten – også begynder at anerkende den omfattende forskning og evidens, der foreligger omkring diskrimination og racisme?

TrygFondens Børnecenter ved Aarhus Universitet kunne i marts 2019 fremvise et nyt dansk studie som viser, at folkeskolelærere både tilsigtet og utilsigtet diskriminerer børn med mellemøstlige navne. Og det fortsætter senere i uddannelseslivet for danskere med etnisk minoritetsbaggrund. I 2008 konstaterede Rockwool Fonden, at otte ud af ti praktikvejledere oplever, at virksomhederne lægger vægt på elevernes hudfarve og etnicitet, og hvad værre er, vejlederne forsøger at efterleve denne bias. Denne strukturelle diskrimination forfølger vores børn og unge helt ind på arbejdsmarkedet, hvor du skal sende 52 procent flere ansøgninger for at nå til samtale, hvis du har et mellemøstligt-klingende navn, ligesom du som mand med et ikke-hvidt udseende, specielt i de mandsdominerede fagområder, har langt færre chancer for at blive indkaldt til samtale i forhold til en hvid dansk mand med samme uddannelse. Selv uden denne alt for tydelige viden og evidens, som kun blotlægger noget af den strukturelle diskrimination i Danmark, så viser de årlige analyser fra Internations, verdens største netværk for expats med 3,8 millioner medlemmer, at Danmark ligger nederst på listen over, hvor godt man føler sig taget imod, om man føler sig som en del af samfundet, og hvor nemt det er at få venner.

Denne bundplacering vil også være en stor barriere for, at vi kan opretholde vores velfærdssamfund fremadrettet. For virkeligheden er, at vi har brug for et mangfoldigt arbejdsmarked og samfund på alle niveauer. Virkeligheden er, at af de 100.000 nye jobs, der blev skabt de sidste fem år fra 2013-2018, var op mod halvdelen af ansættelserne indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og det er ikke, fordi de kommer og stjæler vores job. Det er, fordi efterspørgslen er høj, og fordi langt størstedelen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund er ihærdige og gerne vil bidrage. Og dét er heldigt, for forskningen viser, at mangfoldighed giver os stærkere forskningsresultater, klogere arbejdsmiljøer og flere penge på bundlinjen. På tværs af civilsamfund og arbejdsmarked.

Men tallene taler deres tydelige sprog; vi har lang vej endnu, hvis vi skal gøre os håb om at udnytte det mangfoldige potentiale, vi allerede har i dag, såvel som at kunne tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft i fremtiden. For det første må medierne i den offentlige samtale bidrage bedre og mere gennemtænkt end blot at viderebringe holdningstilkendegivelser for status quo uden at kræve dokumentation og ordentlig argumentation for disse holdninger. For det andet skal vi have udarbejdet politikker og mål for inklusionen på det danske arbejdsmarked, i det danske erhvervsliv samt obligatoriske og forpligtende antidiskriminerende initiativer i offentlige institutioner og arbejdspladser. For det tredje bliver vi nødt til at udbygge og prioritere den tilgængelige forskning og evidens på området, hvis vi skal komme de skadelige fordomme, normer og antagelser til livs og komme i mål med inklusion og mangfoldighed i hele samfundet.

For vi er hver og én fyldt med fordomme, og vi er afhængige af mere viden ved at lytte, anerkende og inddrage dem, det handler om. Det kan vi kun lære ved oprigtigt at øve os – så ofte som muligt.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk