Lektiehjælp. Historien om 500 års brug af Bibelen – både politisk, kunstnerisk og opbyggeligt – fortælles i veloplagt værk om Danmark siden Reformationen.
Ordet på bordet
Carsten Bach-Nielsen: Bibelen i Danmark. 500 års kirke- og kulturhistorie. 448 sider, ill. 349,95 kr. Bibelselskabets Forlag.
I min skoletid begyndte dagen med fælles morgensang. Blandt favoritterne var Ingemanns »På Tave bondes ager«. Den handler om Hans Tavsen og Reformationen i Danmark i 1530rne, hvor »Guds ord [blev] på Guds Alter af bondehånd lagt«, og sangen fremmanede for generationer af skolebørn billedet af et myndigt (bonde-)folk, der ved Reformationen vristede Bibelen ud af de katolske prælaters jerngreb og gjorde den til folkeeje.
Del: