Essay. Den mærkelige historie om digteren Viggo F. Møller, der i 1943 blev interneret af nazisterne, fordi han havde set en cirkusartist, som så trist og ensom ud.
I en fremmed by
Klokken er kvart i seks om morgenen den 29. august 1943. Det buldrer på døren i stuelejligheden Under Elmene 14B på Amager. Lejlighedens ejer, en trivelig herre med hvidt hår, mørkt overskæg og et godt sovehjerte, tumler ud af sengen. Han har haft selskab aftenen før og er først kommet i seng ved ettiden. Ude fra gaden råber en stemme, at han skal lukke op øjeblikkelig, ellers bliver døren sprængt. Den søvndrukne mand adlyder. Udenfor står tre mand, to civile og en stor, fed underofficer, helt rød i hovedet. Han sigter en revolver mod manden. Gestapo er kommet.
I dag ligger opgangen Under Elmene 14B side om side med en tidstypisk kaffebar, der både serverer drænet yoghurt med ahornsirup, avokadosandwich og kartoffelbåde med chilimayo. Dengang i 1940erne lå der sandsynligvis et lige så tidstypisk ismejeri, hvor gadens husmødre sendte ungerne hen med mønter og mærker efter formbrød, smør og en halv liter sød.
Del:
