Selvransagelse. Johannes Jørgensen kunne være hård mod andre, men var nådesløs mod sig selv, da han skrev sit store erindringsværk. Hans livs legende er stadig beåndet læsning.
Legendemageren
Johannes Jørgensen: Mit livs legende I-IV. I alt 1533 sider. 600 kr. Udgivet af Elise Juul og Henrik Wivel/Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. I kommission hos Syddansk Universitetsforlag.
»Hvorfor ler du aldrig?« spurgte Johannes Jørgensens hustru sin mand, da de stod i gadedøren efter at have haft besøg af den mere sangvinske digter Sophus Claussen. »Og hvorfor sidder du altid og læser i Bøger?« Året er 1894, og det er Johannes Jørgensen selv, der fortæller om hustruens anklage mod ægtemanden, der befandt sig ved begyndelsen af en sjælekrise, der havde invaderet både hans tid og hans tanker. »Jeg kunde intet svare,« skriver han, men brugte i stedet de næste 20 år på at skrive sig frem til det svar, der er den røde tråd i det store erindringsværk Mit livs legende. Værket slutter med et digt, hvis første strofe lyder:
Del: