Angela Merkels magtudøvelse har gennem årene været antiprogrammatisk: ingen bestemt retning, mange kovendinger, intet egentligt projekt. Den har været præget af kompromiser, moderation, de små skridts ad hoc-politik.

Det har ført til en omfattende afpolitisering af konflikterne i det offentlige rum, skrev filosoffen Jürgen Habermas allerede for otte år siden. Han kaldte Merkels metode for »demoskopistyret opportunisme«. Det har også ført til afpersonalisering af tysk politik, hvor der næsten ingen er tilbage – bortset fra de ofte hadefulde AfD-populister – der formår at holde engagerede, flammende taler.