Ekspedition. En smuk og farlig hunleopard, en bedøvelsespil og et helt særligt halsbånd. København Zoo og Javas nationalpark arbejder sammen om at redde java-leoparden fra udryddelse.
Lucky Lady i fælden
Klokken er 04.30, og natten er begsort og fuld af lyde: natteravne, cikader, fjerne fugleskrig, skridt og med mellemrum en rasende knurren. Det er dén lyd, de er på vej hen imod. To mænd og en kvinde.
De taler ikke sammen, men deres tanker kredser om det samme: leoparden, det vilde kattedyr, som ville kunne gøre det af med dem hurtigere end et fingerknips.
Del: