Japansk surrealisme. Haruki Murakami har skrevet en eventyrlig lille bog om en dreng, der farer vild i et kommunebibliotek og desværre mister sine lædersko.
Livets labyrint
Rigtige forfattere skriver naturligvis, hvad der passer dem. Men bøgerne skal jo altså også antages og vurderes kommercielt af en redaktør. Når så forfattere er blevet berømte – og er begyndt at tjene penge til forlaget – får de sommetider lov at lave de helt og aldeles smalle bøger, måske også uden den store kommercielle interesse.
Måske er det det, der er på færde i denne lille bog af den japanske prosamester Haruki Murakami. I hvert fald er Det mystiske bibliotek noget af det mest syrede, eller måske rettere surrealistiske, denne anmelder længe er stødt på. For er det en børnebog eller en voksenbog? Er det en billedbog eller en kortroman? Er det en lignelse over livet eller bare »almindelig« fantastisk litteratur?
Del: