Laugesent. I sin nye digtsamling forholder Peter Laugesen sig med en fin og sydende, næsten lavmælt mumlen til den forbandede forgængelighed.

Alt og intet skal væk

Peter Laugesen: Aftenblade. 72 sider. 150 kr. Gyldendal.

Når det lille barn ligger og sover morgenligt i sin barnevogn på villavejens fortov, og hans let hvæsende, virusramte åndedrag overdøver vejarbejde og jetjagere i babyalarmens transmission, og man for få timer siden sad med barnet lysvågent i en taxa på vej til lægen i Charlottenlund og sammen betragtede solopgangens violette virak over Nordsjælland, og man ligger i læsesofaen og sofalæser dette digt, det næstsidste, i Peter Laugesens nye, uundværlige digtsamling, Aftenblade, så nikker man bare ivrigt ud i stuen, fordi det er sådan, det er: