Debat. Vi misforstår de populistiske partiers appel i Østeuropa.

Frygten for udvandring

 

Asta Otto studerer europæisk etnologi

Der kan næppe herske tvivl om, at en kollektiv frygt for de populistiske partiers gennemslagskraft har domineret den forgangne valgkamp til Europa-Parlamentet. Kampen mellem de liberale og illiberale kræfter blev et definerende narrativ for EU, og efter valget har de politiske iagttagere endelig kunnet slå det fast: Nordvesteuropa har fået sat en ventil i den populistiske ballon, mens de populistiske partier forsat nyder fodfæste i Østeuropa.

Men der er i Nordvesteuropa en tendens til at reducere forklaringen på de populistiske, anti-systemiske partiers fremgang i Østeuropa til et spørgsmål om frygt for ikke-vestlige migranter. Med dette overser vi, at frygten for emigration i Østeuropa tangerer – og i mange tilfælde overgår – frygten for immigranter.

Hvis man tror på et fremtidigt europæisk samarbejde, er frygten for de østeuropæiske populistpartier ikke ubegrundet. Ud af 15 østeuro­pæiske lande har populistiske partier magten i syv og sidder i regeringskoalition i yderligere to. Men vi misforstår, hvad de populistiske højrefløjspartier appellerer til, hvis vi kun forstår migrationsfrygten som en frygt for immigranter.

Stort set alle østeuropæiske lande, fra Baltikum til Balkan, har siden indtrædelse i EU oplevet en massiv fraflytning af den ressourcestærke del af befolkningen. Værst står det til på Balkan, hvor Rumænien det sidste årti har haft et kontinuerligt fald i befolkningstal, og i Bulgarien, hvorfra mere end en million mennesker er fraflyttet siden midten af 1990erne.

I en undersøgelse foretaget af YouGov for European Council on Foreign Relations i 14 EU-lande i januar 2019, har man bedt deltagerne tilkendegive, hvad der bekymrer dem mest: immigration, emigration eller begge ligeligt. I Ungarn, der ellers ofte bruges som kerneeksemplet på den racistiske, populistiske appel, svarer 39 %, at de er mere bekymrede over emigration end immigration. 34 % vurderer det til at være lige store trusler. Samme billede ser vi i Rumænien, hvor 55 % er mest bekymrede over befolkningsfrafaldet, og kun 10 % vurderer immigration til at være en større trussel end emigration. Tendensen rækker også ud over den almindelige øst-/vest-opdeling. I samme undersøgelse ses lignende tendenser i Spanien, Grækenland og Italien.

Med dette er det ikke forkert at konkludere, at populismen lever af frygten for migration, men det er forkert, forsimplet og reducerende at sige, at det kun handler om en frygt for fremmede.

Hvad skal vi så bruge denne viden til? Undersøgelsen fra YouGov bør justere det narrativ, der postulerer, at racisme er populismens stærkeste drivkraft.

Vi må ikke forvente, at et immigrationsstop i Europa vil betyde fald i opbakningen til den populistiske højrefløj. De populistiske partiers appel stikker dybere og repræsenterer også en bekymring for reelle demografiske udfordringer i store dele af den europæiske befolkning. En bekymring, der har politisk betydning og skal tages alvorligt, hvis vi forventer fortsat folkelig opbakning til det europæiske samarbejde i Østeuropa.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.