Men kroppen var vidne

9. oktober 2019

Æstetik. Liv Nimand Duvå skriver benhårdt og silkeblødt om det normale og det afvigende, det beskyttende og det overgribende, om kroppen som et erindringskammer og kunsten som et kampsted.

Men kroppen var vidne

Klaus Rothstein

Liv Nimand Duvå: Rosenreglen. 250 sider. 249,95 kr. Gyldendal.

Det er sjældent, meget sjældent, at jeg læser ny dansk prosa med nærmest betingelsesløs begejstring. Men sådan har jeg læst Rosenreglen, Liv Nimand Duvås inderligt grumme, stærkt foruroligende og overordentligt vellykkede roman.

Klaus Rothstein

(f. 1964) skriver litteraturkritik, kommentarer og journalistik. Han har skrevet en række essaysamlinger om litteratur, kultur, politik, rejser m.m., blandt andet 'Kvinde på Dronning Louises Bro', 'Frisk fisk til inkaen', 'Den nøgne maskine', 'Soldatens år', 'Ord og handling', 'Det der var' og 'Flugten til Europa', 'Den druknede dreng' om flygtningekrisen som motiv i samtidslitteratur og kunst og senest 'Den sorte mand. Racisme, woke og hvidhed i dansk litteratur'. Desuden tilrettelægger og programvært på radioprogrammer og podcasts til DR P1 og P2.

krot@weekendavisen.dk

Del:

Men kroppen var vidne

Navigation

Sektioner

Men kroppen var vidne