Livsløgn. »En roman uden fiktion« kalder Javier Cercas sin faktabaserede roman om Spaniens måske største svindler.
Kampen om virkeligheden
Javier Cercas: Bedrageren. Oversat fra spansk efter »El impostor« af Ole Skov Thomassen. 439 sider. 362 kr. Aurora Boreal.
Som leder af Mauthausens Ofre, en spansk forening for tidligere deporterede til koncentrationslejren Mauthausen, blev Enric Marco en kendt og afholdt mand omkring årtusindskiftet. Han holdt foredrag om sin tid i lejrene Mauthausen og Flossenbürg, lod sig portræt-tere på tv, i hyldestartikler og biografier, præsiderede over mindehøjtideligheder for holocaustofre, modtog medaljer og rørte ved én lejlighed det spanske parlament til tårer. I flere år var han den historiske erindrings store mand under mottoet »Tilgive, JA; glemme, NEJ!«
Del: