Dekadence. Joris-Karl Huysmans længtes efter luksuøs ensomhed, tusmørke, berusende parfumer og stilhed.

Det ædelstensbesatte skildpaddeskjold

Joris-Karl Huysmans: Mod strømmen. Oversat fra fransk efter »À Rebours« af Annette David. 470 sider. 200 kr. Det Poetiske Bureaus Forlag.

Havde Joris-Karl Huysmans levet i Antikken, havde han skrevet legender om eremitter og mystikere, der efter 40 års faste i ørkenen endelig mødte Gud. Havde han levet i dag, havde han lavet YouTube-film om ensomme mennesker, der døgnet rundt stirrer ind i virtual reality-skærme, mens de indoptager den næring, de har brug for, i flydende form gennem drop.