Dom. Weekendavisen får kritik for at have bragt et klassebillede uden samtykke og for manglende forelæggelse.
Pressenævnet kritiserer Weekendavisen
Weekendavisen bragte i juni en artikel om byudviklingen og journalistens skolegang på Vesterbro. Artiklens overskrift lød »Matthæusgades Skole, genbesøgt«.
En klassekammerat har klaget til Pressenævnet over, at artiklen indeholder oplysninger om hende, der krænker hendes privatliv samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet finder, at Weekendavisen har bragt oplysninger, der kan være skadelige eller krænkende for den pågældende.
Nævnet udtaler derfor kritik af Weekendavisen for ikke at have indhentet samtykke forud for brug af klassebilledet samt for manglende forelæggelse.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk.

Del: