DEBAT. Hvorfor skal jeg hænges ud i tyrkisk PKK-rapport, når jeg aldrig har forsvaret dem?

Under mistanke

 

Af Deniz Serinci, forfatter og freelancejournalist.

Jeg var i Bauhaus og lede efter skruetrækkere til en praktisk opgave i lejligheden, da sms’en tikkede ind. »Du står nævnt i tyrkisk terrorrapport, Deniz!« skrev min ven. Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, og læste på livet løs. Ifølge rapporten PKKs organisation i Europa fra den tyrkiske tænketank SETA, tilhører den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk den militante kurdiske organisation PKK, som står på EUs terrorliste. Jeg har stiftet netavisen, der beskriver kurdiske forhold på dansk.

At kalde mig og mit medie for en del af PKK er langt ude. Jeg har på Jiyan.dk skrevet artikler med titler som »Eksperter: PKK er stadig totalitær«, »De forlod PKK – og blev alle dræbt indenfor 2 år« om PKKs drab på afhoppere og ikke mindst: »PKK finansierer sig selv via narkokriminalitet«. Ville jeg skrive de artikler, hvis jeg var med i PKK?

Selv en af Danmarks mest kendte tilhængere af Tyrkiets præsident Erdogan, Fatih Alev, skrev følgende om mig i Facebook-gruppen »Danimarka’da yasayan Türkler« (»Tyrkere i Danmark«) den 22. august: »Hvis han støttede PKK, havde han ikke skrevet en kritisk artikel om PKK.«

Rapporten skriver desuden selv, at »Serinci kritiserer også PKK«, og at jeg »ikke har organiske bånd til PKK« (side 285-6). Hvordan kan jeg ifølge rapporten være en del af PKK, hvis jeg ingen »organiske bånd« har til dens organisation og også forholder mig »kritisk« til PKK? Hvordan kan man være med i en organisation uden at være organisatorisk forbundet med den?

Modsat rapportens beskyldninger går jeg kritisk til alle. Derfor er jeg blevet kaldt »landsforræder« af PKK-tilhængere, som beskrevet i fagbladet. Min objektivitet blev italesat i lektørudtalelsen til min bog Kurdistan i 2018 med ordene: »Grundig fremstilling, som på trods af forfatterens kurdiske baggrund virker objektiv«. Sidst, men ikke mindst, har jeg ved kritiske artikler om Tyrkiet altid givet den kritiserede part – den tyrkiske ambassade i København – mulighed for genmæle.

Alligevel skriver rapporten på side 285, at min netavis Jiyan.dk – selvom den »ikke har organiske bånd til PKK« – »dækker de demonstrationer, som pro-PKK foreninger holder« i Danmark. Det er rigtigt. Og? Politiken og TV 2 har produceret masser af lignende artikler og indslag. Laver danske medier så også terrorpropaganda? Jeg har udelukkende dækket demonstrationerne som journalist, fordi de havde en nyhedsværdi.

Jeg medgiver, at rapporten har ret visse steder. Der er politikere herhjemme, der ikke vil fordømme PKK. Enhedslistens kommunalvalgskandidat Fatih Baran deltog til en mindehøjtidelighed i Valby for en PKK-selvmordsbomber, der dræbte civile i Tyrkiet i 2016. Det var arrangeret af en kurdisk forening, hvor Enhedslistens byrådsmedlem i Herlev, Ibrahim Benli, sad i bestyrelsen. Forestil jer ramaskriget, hvis et muslimsk folketingsmedlem deltog til en mindehøjtidelighed for terroristen bag angrebet på Krudttønden og synagogen. Jeg undrer mig også over, hvorfor SFs leder Pia Olsen Dyhr i 2015 lagde et fotografi med et PKK-flag ud på sin Facebook, når de står på EUs terrorliste og ifølge Europol finansierer sig selv via narkokriminalitet. Men jeg har aldrig gjort den slags. Hvorfor skal jeg så listes i en rapport sammen med politikere, der mindes selvmordsbombere?

Hvorfor skal jeg behandles som en PKK-støtte og angives til Tyrkiet? Jeg har meldt en herboende tyrker til politiet, fordi han på Facebook opfordrede til at angive mig til Tyrkiet. Hvis jeg er terrorist, hvorfor angiver han mig ikke til dansk politi? Ved at angive folk til udlandet skader disse tyrkere deres landsmænds omdømme og sætter spørgsmålstegn ved deres loyalitet til Danmark. På grund af sådanne handlinger tør jeg nu ikke rejse til Tyrkiet og besøge min syge mor. Venner sletter mig fra Facebook af frygt for at blive sat i bås med mig dernede. Når jeg skal flyve til et land i Asien, skal jeg altid undgå flyselskaber, der mellemlander i Tyrkiet. Det er besværligt. Jeg håber derfor, at tænketanken bag rapporten fjerner mit navn og kommer med en undskyldning.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs også Martin Krasniks leder fra 23. august 2019: »Erdogans liste«