Psykedelisk. Foreløbige forsøg viser, at jungledrikken ayahuasca kan hjælpe folk med svær depression. Men kan man sætte et 1000 år gammelt ritual på formel?

Miraklet fra Amazonas

Miraklet fra Amazonas

I maj kunne antropologen José Capriles offentliggøre et opsigtsvækkende fund: I en ældgammel rævesnude, efterladt i en klippehule i det sydvestlige Bolivia, havde han fundet nogle af de ingredienser, der indgår i den psykedeliske drik ayahuasca; et bryg på lianer og blade fra Amazonjunglen. Rævesnuden må have fungeret som en shamans pung, og en kulstof 14-datering pegede på, at den var blevet brugt mellem årene 900 og 1170. Forskerne mente, at indehaveren enten måtte have været yderst berejst eller i god kontakt med andre fra fjerntliggende egne for at have skaffet de planter, der havde efterladt spor i snuden. Hvordan kunne både det psykedeliske stof C12H16N2 og alkoloiden harmin ellers være nået fra Amazonas og helt til det sydvestlige Bolivia?

Også i dag er den psykedeliske drik forbundet med kontinentalt udsyn – og med intense indre rejser. I flere årtier har ayahuasca boblet op som et vidundermiddel blandt Vestens spraglede suppe af spirituelt søgende, og i dag serveres drikken ikke kun ved rituelle ceremonier dybt i junglen, men kan også indtages i en tipi ved Skanderborg og på internationalt anerkendte universitetshospitaler fra Barcelona til Brasilien.

Læs også »Adgang for alle«: Tvivlsomme tidsskrifter udgiver hvad som helst for penge

Ayahuascaens psykedeliske stof, DMT, er ulovligt i de fleste lande, men flere forskere mener, at den brune, klistrede te bør overvejes seriøst som et redskab i behandlingen af nogle af de mest udbredte psykiske lidelser på verdensplan. Det gælder blandt andre de farmakologer, som har været med til at opstætte de allerførste placebo-kontrollerede forsøg med ayahuasca:

»Vi forsøger at vise det videnskabelige miljø, at når man bruger ayahuasca med omtanke, kan det have en markant og hurtig terapeutisk effekt mod depression,« siger Rafael Guimarães, farmakolog og hjerneforsker ved São Paulo Universitet i Brasilien.

Han understreger ordet »omtanke«, for der er ricisi forbundet med at indtage ayahuasca. Selv en mild dosis kan have en psykedelisk effekt i over fem timer, og det er vigtigt at skabe de rette rammer for deltagerne og forberede dem på, hvad der skal ske. Hvis man ikke screener patienterne, og eksempelvis frasorterer dem med psykiatriske diagnoser som skizofreni, kan væsken udløse svære psykiske sammenbrud, siger han.

Rafael Guimarães har hentet meget af sin viden om indtagelse af ayahuasca uden for de kliniske rammer, ikke mindst fra de indianske kulturer, hvor man fortsat indtager plantemixturen under ceremonier i Amazonas, og fra de brasilianske kirkesamfund som Santo Daime og União do Vegetal, hvor ayahuasca har været et sakramente siden 1930rne. Derfor fokuserer han og flere andre forskere på at opretholde kontakten til de grupper og deres traditioner, selv om ayahuasca bevæger sig frem i de videnskabelige faser.

Weekendavisen møder Guimarães på den internationale World Ayahuasca Conference i Spanien i begyndelsen af juni. Konferencen har samlet over 1.500 deltagere i et kongrescenter i Girona og er udtryk for det væld af videnskabelige discipliner, som er interesseret i væsken og de kulturer, den er forbundet med: Psykologer, antropologer, farmakologer og biologer møder shamaner, medicinmænd og repræsentanter for de oprindelige befolkningsgrupper fra Amazonas, der har anvendt den psykedeliske drik gennem generationer. Guimarães er i Spanien sammen med sin spanske kollega José Carlos Bouso for at fortælle om de seneste forsøg med ayahuasca og patienter med depression – forsøg, der har vakt opsigt i forskerkredse.

Læs også »Kærlighed og kaos«: Woodstock festivalen var designet til 50.000 – endte med at huse 500.000 mennesker

I 2016 bragte det videnskabelige tidsskrift Nature et studie med ayahuasca og seks forsøgspersoner med depression, der ikke havde erfaring med væsken. Allerede efter to til tre timer under påvirkning af ayahuasca oplevede patienterne en signifikant antidepressiv effekt, der blev konstateret igen tre uger efter indtagelsen.

Ayahuasca indeholder komponenter, der påvirker serotoninreceptorer i hjernen, ligesom meget af den kommercielle antidepressive medicin gør det. Andre stoffer i bryggen, som harmin og hermelin, binder sig til ligeledes til serotoninreceptorerne og forhindrer nedbrydelsen af serotonin og andre af hjernens signalstoffer. I forsøget fra 2016 klarede ayahuascaen sig bedre end meget af den antidepressive medicin på det kommercielle marked, men Rafael Guimarães understreger, at forsøget ikke indeholdt nogen placebogruppe.

»Forsøget viste en markant antidepressiv effekt, men det var et meget præliminært forsøg,« siger han.

»Det er meget vigtigt med en placebogruppe i forhold til forsøg med behandling af depression, for vi ved fra lignende forskning, at folk kan tage en sukkerpille og rapportere, at de har det bedre.«

I 2018 udkom så det første placebo-kontrollerede lodtrækningsforsøg med ayahuasca. Igen viste væsken at have en stærk antidepressiv effekt for ellers behandlingsresistente patienter, og i studiet, der blev bragt i Cambridge University Press’ Psychological Medicine, kunne man læse, at den halvdel af de i alt 29 forsøgspersoner, der rent faktisk havde fået ayahuasca, efterfølgende rapporterede markant færre symptomer på depression end dem, der blot havde modtaget efterligningen – en gæret væske, som var tilsat karamelkulør og zinksulfat for at fremprovokere den samme kvalmende lyst til at brække sig, som ayahuasca ofte fremkalder.

De foreløbige studier har altså indikeret, at ayahuasca virker antidepressivt på patienter, der ikke har reageret på andre, etablerede behandlingsformer. Forsøgene antyder også, at det er sikkert at bruge ayahuasca i kliniske forsøg. Alligevel er væsken ikke umiddelbart på vej til fase tre og medicinsk godkendelse.

»Ayahuasca er under streng juridisk kontrol i det meste af verden, og Brasilien er et af de eneste lande, hvor det er tilladt at arbejde med det i en religiøs, rituel sammenhæng. Det sætter nogle naturlige begrænsninger for den kliniske forskning,« siger Guimarães.

I et vestligt, videnskabeligt perspektiv har forskerne først lige fundet ayahuasca i en mystisk klippehule. Flere forskere har fået øjnene op for væsken og dens potentielle terapeutiske og medicinske effekt, men der er lang vej endnu, før ayahuasca kan blive en del af det etablerede behandlingssystem. Og måske er det slet ikke meningen, at det skal ske, siger José Carlos Bouso til konferencen i Spanien.

»For mig er det meget vigtigt at beholde ayahuasca i den community setting, som det traditionelt har befundet sig i,« siger psykiateren og farmakologen, der står bag nogle af de største ayahuasca-studier som leder af det etnobotaniske forsknings- og videnscenter ICEERS.

Han har blandt andet undersøgt ayahuasca-brugere i undergrundsmiljøer i Spanien og i kirkerne i Brasilien og har konstateret, at de ikke adskiller sig helbredsmæssigt fra det resterende samfund. Til gengæld rapporterer brugerne, at de føler sig mindre ensomme på grund af den forbundethed med andre mennesker og med sig selv, som ayahuasca – sammen med ceremoniernes gruppedynamikker – kan være med til at skabe.

»Vi skal selvfølgelig fortsat undersøge, hvordan ayahuasca kan bruges medicinsk til at behandle psykiske lidelser, men vi må ikke glemme det sociale og de rituelle elementer af de effekter, vi allerede har set. Vi har indikationer på, at det især er gruppeaspektet, der kan give ayahuasca en positiv indflydelse på folkesundheden,« siger Bouso.

Både han og Guimarães arbejder derfor sammen med de brasilianske kirker og de amazonfolk, der bruger ayahuasca. Sideløbende med de kliniske forsøg på universitetshospitaler i Spanien og Brasilien trækker de deres hjernescannere og spørgeskemaer med ud i junglen og ind i kirkerne.

I et af studierne har forskerne indhentet information om 400 ayahuasca-brugere og sammenlignet svarene med ikke-brugere.

Forsøget viste blandt andet, at forekomsten af et for højt kolesteroltal var mere end halveret hos ayahuasca-brugerne. Flere læser bøger, ayahuasca-brugerne fortæller, at de spiser mere frugt, og så svarede 56 procent af dem, at de efter at være begyndt med ayahuasca havde skåret ned på deres generelle medicinforbrug.

Ayahuasca-forskerne trækker også på viden fra forsøg med andre psykoaktive stoffer som mdma, psilocybin og ketamin – stoffer, der allerede er kommet på markedet eller er på vej til at gøre det under de amerikanske myndigheders betegnelse »breakthrough therapy«. Men ayahuasca er en væske for sig. Den består af plantestoffer, der ikke kan patenteres, de kan ikke fremstilles i et laboratorium, og så er der alle ritualerne.

»Ayahuasca er en plantemedicin med en meget speciel effekt, der gør, at det er vigtigt at have nogen omkring sig for at undgå, at det går galt,« siger Rafael Guimarães.

»Derfor tror jeg personligt ikke på, at ayahuasca er på vej mod apoteket, men mere at det vil gå, som det er gået med ketamin, der nu er blevet godkendt til behandling i USA under særlige omstændigheder.«

I marts 2019 godkendte den amerikanske fødevare- og lægemiddelforvaltning det ketaminlignende stof esketamin til behandling af depression. Næsespray-medicinen må dog kun indtages af svært depressive, der forgæves har forsøgt sig med mindst to andre behandlinger, og så skal det indtages under en certificeret læges supervision i mindst to timer.

I Amazonasjunglen og i Brasiliens særlige kirker bliver ayahuasca indtaget under ceremonier ledet af medicinmænd, præster, shamaner og ældre lærde – ceremonier, som kan tage op mod ti timer. Undervejs bliver der bliver sunget sange, og der bliver ofte brugt andre medicinske planter som tobak. Drikken er forbundet med helligdom, og det mener spanske Bouso, at videnskaben og medicinalindustrien skal respektere.

»I modsætning til nogle af de andre planter fra Amazonas, som de oprindelige folk fra junglen betragter som hellige – tobak og koka for eksempel – så kom ayahuasca til Vesten sammen med ritualer og ceremonier. Det skal vi ikke lave om på, bare fordi vi har fået indikationer på en terapeutisk effekt,« siger han.

»Vi kender alle historien om, hvordan det er gået nogle af de andre hellige planter, vi har hentet ud af junglen. Bare se, hvilken skade kokain og cigaretter har gjort, så lad os ikke begå samme fejl med ayahuasca.«

Side 53