Angela Guski, translatør, cand.ling.merc. & cand.mag.
Når man som tilskuer begiver sig til Københavns Dommervagt eller Byret, er spændingen stor. Kommer man til at grine eller græde den dag? Kan man føle medlidenhed, foragt eller glæde ved det, der foregår? De danske retssale byder ofte nok på et teater med alle dramatiske ingredienser, som enhver god forestilling bør have. Drama, et godt grin og god underholdning fra det virkelige liv.
Det, der sker i de danske tolketeatre, har en stor underholdningsværdi, efter at EasyTranslate har overtaget al retstolkning. Ganske vist prøver firmaet at bilde os ind, at deres tolke er testet og velegnede til at tolke i alle situationer, fagsprog og emner. Men hvad der sker, når dommere, anklagere, forsvarere og sigtede finder deres pladser, ligner et teater, hvis underholdningsværdi sagtens kan konkurrere med Det Kongelige Teater. Her får vi det endda helt gratis, omend fuldstændig utilsigtet.
Ofte nok er der sager på programmet, hvor der skal tolkes. De fremmede sigtede boltrer sig i Danmark, hvor de udfolder deres kriminelle energi og opfindsomhed. Danmark er et åbent land, hvor det flyder med mælk og honning. Med lidt held lykkes denne selvbetjening, og indbrud, narko, tyverier og røverier giver et godt udbytte. Eller også kan man forsøge sig med ulovligt arbejde og ophold. Risikoen er, at man bliver snuppet af politiet, men pyt med det – de danske fængsler og arresthuse byder vel på bedre vilkår end de levevilkår, de kommer fra.
Når dommere, anklagere og forsvarere sidder i retten eller i dommervagten, ringer de ofte efter de tolke, de mener at have rekvireret. Man afventer, smalltalker eller laver om på sagernes rækkefølge. Hvis der dukker en tolk op, er det spændende at se, om vedkommende taler det sprog, der er blevet bestilt. For man skal ikke tro, at firmaet har styr på, hvilke sprog og dialekter der tales rundtomkring i verden. Det er smarte forretningsmænd og ikke filologer, der styrer butikken. Måske går de ud fra, at lande og nationalsprog er identiske størrelser. Men det er måske også lige meget, for deres landes ambassader er tilsyneladende ligeglade med internationale konventioner og deres borgeres rettigheder.
Den 1. juli 2019 bliver tre georgiske indbrudstyve sigtet i retssal 32 i Københavns Byret. Da ingen af de herboende georgiske tolke fra Rigspolitiets forhenværende tolkeliste samarbejder med EasyTranslate, vælger man den dyre løsning at flyve en tolk ind fra Oslo, som kan tolke mellem georgisk og russisk.
Desuden er der en dansk tolk, der skal tolke mellem russisk og dansk. Den georgiske tolk fra Norge tolker mellem georgisk og russisk for de tre indbrudstyve, og den danske tolk tolker mellem russisk og dansk for anklagemyndigheden, dommeren og forsvarerne.
På de bagerste rækker sidder adskillige tolke fra Rigspolitiets tidligere tolkeliste, heriblandt georgiske og russiske tolke. Også chefkonsulenten fra Rigspolitiet, der i november 2018 meddelte alle tolke, at de var blevet afskediget per 1. april i år, var blandt tilhørerne. Man må håbe, at hun har fået sig en lærerig oplevelse af, hvad Rigspolitiets udlicitering betyder. Udlicitering er de gode viljers falliterklæring. EasyTranslate magter ikke opgaven og opfører sig som Henrik Koefoed i Holbergs Den politiske kandestøber. Ædle intentioner om at hæve kvaliteten i tolkning er vendt til det modsatte – tolkekatastrofen eller tolketeatret, hvis man ser det fra den underholdsmæssige synsvinkel.
Tolketeatret når nye højder mandag den 1. juli i retssal 32. Dommeren udtaler, at anklageskriftet er det rene volapyk, idet det først blev oversat til georgisk og derefter tilbage til dansk, formentlig via Google Translate. Dette dokumenteres blandt andet ved, at »Københavns Ø« bliver til »Københavns Øens associationer« og »Bed & breakfast« bliver til »seng og morgenmad«. Det retorisk-suggestive spørgsmål om, hvilken tolk der har oversat dette, besvares ikke.
Dommer og anklagere gør gentagne gange opmærksom på den uholdbare situation, at et enkelt firma har overtaget al retstolkning, men at de på ingen måde kan leve op til deres ansvar. »Vi er desværre alle sammen bragt i en situation, som er ude af vores hænder, idet EasyTranslate har overtaget, hvilket skaber store problemer for retssikkerheden og derfor også giver meget utilfredsstillende forhold for alle de professionelle aktører i retten«, som dommeren siger.
Anklagerne anmoder om, at sagen udsættes, idet artikel seks i Menneskerettighedskonventionen er overtrådt, når deres klienter ikke får den forsvarlige tolkning, som de har krav på. Dette nægtes, og man fortsætter.
Den danske tolk, der tolker mellem russisk og dansk, begår mange fejloversættelser, som ville have betydning for sagen, men det er der jo ikke mange, der opdager. Desuden aner han ikke, hvordan han skal gebærde sig i en retssal. Tit bliver han opfordret til at tolke, når han intet siger, og han bliver han bedt om at holde sin mund, når han bare plaprer løs. En professionel tolk ville aldrig være i tvivl om sin rolle.
Det absurde ligger ikke bare i, at retten tvinges til at bruge ukvalificerede tolke til relætolkning, imens velkvalificerede og rutinerede georgisk-danske tolke sidder på tilhørerstolene. Det absurde ligger også i, at dette tolketeater uhindret fortsætter på trods af overtrædelse af menneskerettighederne og påviste oversættelses- og tolkefejl. Ingen indrømmer fejl, ingen vil have ændringer. De menneskelige konsekvenser er blandt andet risici for fejlagtige domme og en forøgelse af tolkeomkostningerne. De moralske konsekvenser er en uforsvarlig attitude over for love, rettigheder og menneskesyn. Systemet skrider, og ingen af de ansvarlige griber ind.
Som én af forsvarerne i pausen så passende bemærker: End ikke pioneren inden for absurdteater, den franske avantgardist Eugène Ionesco, kunne have gjort det bedre!
Kan den ansvarlige chefkonsulent fra Rigspolitiet mon på nogen måde misforstå eller ignorere de mange beklagelser over tolkesituationen? Hvor længe kan hun og hendes chef og de ansvarlige politikere påstå, at tolkesituationen er forsvarlig? Hvor længe kan man blive ved at overtræde artikel seks i Menneskerettighedskonventionen?
Hvem er skurken, modstanderen, offeret, hjælperen og helten i vores reality-fortælling? Vi forventer, at skurken er lige med gerningsmanden. Men dét regnestykke går ikke op her. Sigtede er stik imod alle forventninger offeret, for sigtede forstår ofte ikke en bønne af, hvad der foregår i retssalen. Tolken taler tit ikke hans sprog eller dialekt. Ofte er tolkningen så elendig, at den i bedste fald er værdiløs. I værste fald fører den til fejlagtige domme med menneskelige tragedier til følge.
Hjælperen er EasyTranslate, der hjælper de egentlige gerningsmænd. Rigspolitiet og de ansvarlige embedsmænd er de egentlige skurke, der stik imod al sund fornuft udliciterer tolkning og generøst giver gevinsten til en dubiøs virksomhed, der hverken har forstand på sprog, tolkning eller det danske retssystem. EasyTranslate fryder sig, for de har vundet en kontrakt på over en halv milliard danske kroner. Gode gamle Onkel Joakim hilser.
Modstanderen er de rutinerede tolke, der nægter at spille med på en tragedie, hvor Rigspolitiet og EasyTranslate mener at skulle diktere usle honorarer og vilkår, der ikke er en stolt profession værdig. Ofte skal vi tvinge os selv til ikke at fortrække en mine eller bryde ud i skraldende latter, når vi følger med på tilhørerstolene. Det skorter ikke på komiske, forkerte eller bare unøjagtige tolkninger.
Hvor er helten i hele dette tragiske eventyr, der må undvære enhver seriøsitet til fordel for de ufrivillige komedianter, der hver især indtager deres roller? Heltene er forsvarere, dommere og andre jurister, der råber op om de forfærdelige tilstande, man må opleve i de danske retssale. Heltene er også de tolke, der nægter at underkaste sig et ydmygende diktat fra en virksomhed, der betragter dem som umælende skakbrikker, man bare kan jonglere rundt med og betragte som billige slagtefår.
Jeg håber ikke, at udenlandske borgere kommer i den situation, at de berettiget eller uberettiget bliver anholdt og sigtet af en dansk retsinstans. De er betingelsesløst prisgivet det teater, som EasyTranslate udsætter dem for. Oftest kender de jo ikke deres rettigheder. Ingen fortæller dem, at de tolkeovergreb, de udsættes for, ikke må ske. Danmark er jo sådan et yndigt land, hvor Dannebrog vajer, hvor alle har tag over hovedet, og hvor ingen behøver at sulte eller fryse. »Something is rotten in the state of Denmark.« Denne sentens fra Shakespeares Hamlet kunne man passende også bruge i dag.
Dette er en kronik og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en kronik på opinion@weekendavisen.dk.
