Samfund

Dystert. INF-traktaten, en af Den Kolde Krigs vigtigste aftaler om våbenkontrol, er nu fortid. Og Ruslands motiv til at forlade aftalen bekymrer militæranalytikere: Man ruster sig til at kunne bruge atommissiler i en regional krig, lyder vurderingen.

Dommedag igen

I dag, fredag den 2. august, braser endnu en bærende søjle i den internationale efterkrigsorden sammen, når den såkaldte INF-traktat bliver sat ud af kraft. Den har længe vaklet: I februar opsagde USA aftalen, fordi Rusland bryder den. Det benægter Rusland ganske vist, men Moskva har heller ikke tænkt sig at gøre noget for at redde traktaten. En appel til russerne i 11. time fra NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, bar ikke frugt.

»Dette er alvorligt. INF-traktaten har været en hjørnesten i våbenkontrollen i årtier, og nu ser vi aftalen forsvinde,« sagde Stoltenberg for nylig til BBC.

UG
Uffe Gardel
Europas gældskrise og DFDS' besværligheder med at drive rederi i Frankrig - det er blandt de ting, som Uffe Gardel holder Berlingskes læsere ajour om. Han skriver om internationalt erhvervsliv og international økonomi og arbejder på Berlingskes Business-redaktion.<br /><br /><span>Uffe Gardel er uddannet cand.merc. i finansiering og har arbejdet som journalist for Berlingske siden 1987, kun afbrudt af enkelte udflugter til Berlingske Nyhedsmagasin (i dag Berlingske Business Magasin) og Morgenavisen Dato. Han har tidligere skrevet om dansk erhvervsliv og den finansielle sektor og udgav i 2011 en bog om Amagerbankens krak.</span>
UG@berlingske.dk