Gode rejsende

På et berømt foto af Bruce Chatwin har han vandrestøvlerne om halsen. Han skuer intenst ind i kameraet, og man kan næsten høre, hvordan den store rejseforfatters vindjakke knitrer verdensvendt. Jeg tænker over fotoet på Hirtshals Havn, hvor et stort skilt melder om LIVSFARE! KVIKSAND! Ellers er det så som så med skiltningen. Selv om sommeren er der vist flest færinger med rutefærgen til Tórshavn, og folk siver hjemmevante om bord.

Mens jeg finder min kahyt på ottende dæk, byder kaptajnen velkommen over højtaleren. »Goða ferðafólk,« begynder han. Kære passagerer, ville man sige på dansk, men en lidt plat fordanskning kunne også være: gode rejsende. Efterhånden er det en kommerciel sandhed, at en god rejsende tænker på klimaet, og en lind strøm af livsstilsbøger og rejsebureauer promoverer fænomenet slow travel, rejsen som mindful praksis. Selv sejler jeg til Færøerne for ikke at flyve. Men også for at møde min indre Chatwin. At rejse og skrive har været min drøm, lige siden jeg var barn. Men jeg er kommet i tvivl om, hvad det betyder i en verden, hvor millioner af mennesker ikke rejser for at leve, men for at overleve.