Det store tryllenummer

Da den store recession overrumplede verden for lidt over 10 år siden, begyndte samfundsøkonomi pludselig at optage de fleste. Alligevel er det de færreste, der i dag kan udrede præcist, hvordan vi egentlig kom ud af krisen igen. En stor del af æren er blevet givet til verdens største centralbanker, som i årene efter krisen tog et innovativt redskab i brug for at undgå et totalt kollaps: Med ét elektronisk klik kreerede de nye penge, som de brugte til at købe aktiver og værdipapirer for på finansmarkederne, specielt statsgæld og virksomhedsobligationer. Da Den Europæiske Centralbank (ECB) ved udgangen af 2018 afsluttede sit program for disse såkaldte kvantitative lempelser (også kendt som QE efter det engelske quantitative easing), ophørte et af de mest komplicerede, men også vigtigste fænomener i pengenes verden.

De gigantiske opkøb var fra begyndelsen et kontroversielt tema, og videnskaben haltede først efter med at forstå følgevirkningerne. I dag er der fortsat ikke enighed blandt forskere om, præcis hvilken effekt QE har haft – som den amerikanske centralbankchef Ben Bernanke polemisk udtalte i 2014: »Problemet med QE er, at det fungerer i praksis, men ikke i teorien.«