Månekniven – Kapitel 13. De når frem til et kæmpestort træ. Livstræet. Her samles de dødes sjæle og samler næring, før de vender tilbage til de nyfødte. En gammel mand synger blidt sjælene på plads i træet. Som blomsterknopper gror de sammen med de krogede grene.
Mester
Loras rigtige mor er slet ikke død. Zio har lagt hende i dvale med den sorte stav. Nu må Lora forsøge at gå over Tågebroen. Med Månekniven ved sit hjerte kan det måske lykkes hende at finde den eneste, som er mere magtfuld end Zio: Mester ved Livstræet.
Lora lægger Månekniven tæt ved sit hjerte. Hun går hen mod porten og mærker, at hun kan gå lige igennem. Først da hun er ude i morgenlyset, opdager hun, at hendes krop kun er et diset omrids. Hun er som de sjæle, Zio er ved at synge videre over Tågebroen. Lora har svært ved at styre sin retning. Heldigvis løfter en let brise hende hen til de andre sjæle. De har samlet sig over bunken af lig. Et stykke derfra hyler Dødevogterne. Snart skal de æde.
Del: