3500 kilometer. Thomas Frank padler i kajak til Istanbul for at vise, at det kunne vikingerne også. I små både – ikke store vikingeskibe.
Kristen kriger på mission
Thomas Frank: Min vej til vikingernes Byzans – 65 dage i kajak. 364 sider. 299,95 kr. Kristeligt Dagblads Forlag.
Den tidligere jægersoldat og nuværende domprovst i Viborg Thomas Frank (f. 1969) har en mission: Han vil i kajak padle ad vikingernes rute til Byzans, som Istanbul hed dengang, for at bevise, at turen kunne gøres på et par måneder, altså frem og tilbage på en sommersæson, og dermed sandsynliggøre, at nordboernes kristning ikke kun skete sydfra, men i høj grad fra øst, hvor man dyrkede den magtfulde Kristus frem for den lidende, som munkene sydfra prædikede om. For det faldt mere i tråd med vikingernes verdensbillede at se Kristus som en stærk hersker end som en lidende frelser på korset. Og østpå afbildede man typisk dengang ikke Kristus på korset, men som Kristus Pantokrator, verdensherskeren.
Del: