Her det ene øjeblik

Jeg var så vild med den hvirvlende kompromisløshed i Sophia Handler sætningssværm af en debutbog, Feberfrihed, at jeg helt principielt er nødt til at være lettere skuffet over hendes debutroman, Fe. Simpelthen fordi den er til at følge med i og overskue som faktisk en fortælling om en fikseret person A, den nyuddannede skuespiller Philip, og hans fascination af og forelskelse i en mere flimrende, men stadig tydelig nok person B, performancekunstneren Ladre.

Ikke fordi romanen ikke gør sig den fine umage for at være et originalt konstrukt, som distinkt skiller sig ud fra andre unge forfatteres prosaforsøg, både de ordinære (lad dem være unævnt) og ekstraordinære (ved folk som Pernille Abd-El Dayem, Jonas Eika, Ida Holmegaard). Hvor debutbogen var organiseret i klumper af sværme af sætninger, der rimeligt uforpligtet stak af fra hinanden i en vilter simultanitet, er debutromanen organiseret i en flerstemmighed af tekstttyper med hver sin genreidentitet, flere af dem pseudo­dokumentariske og lige så mange placeret et sitrende sted midt mellem inderligt og yderligt, i fremadskridende, kronologisk orden.