Lille Thomas havde ikke nået at spise sin æblekompot op. Hans mor havde sørget for, at han ikke fik en chance.« Sådan begynder Inès Bayards debutroman med den danske titel Overgrebet.

Marie er lykkeligt gift med kendisadvokaten Laurent og drømmer om et barn. Da hun bliver voldtaget af direktøren i den bank, hvor hun arbejder, og siden erfarer, at hun er gravid, føler hun sig dog overbevist om, at barnet er bankdirektørens. Hun fortæller ingen om voldtægten, gennemfører graviditeten og bærer sit trauma i eskalerende destruktiv tavshed.